Har I valgt at booke en bane i Karlslunde Skoles Boldsal !
Her følger lidt information om spil på skolen.
Nøglesystemet
Som udgangspunkt er døren til skolen aflåst i aftentimerne. Det betyder, at man skal benytte den udleverede nøglebrik for at få adgang til Boldsalen.
Er I nye spillere, kan Nøglebrikken afhentes af baneformanden på kontoret i Karlslunde Idræts Center, Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde.
(åbningstider: hverdage mellem kl. 8:00 - 22:00, weekend kl. 8:00 - 14:00)
Du skal kun aflevere nøglebrikken retur hvis du IKKE skal spille kommende sæson. Nøgle brikken afleveres på kontoret i Karlslunde Idræts Center, Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde.
Pas på nøglebrikken - hvis du mister den, vil du blive opkrævet 130 kr.
Det er det beløb, vi skal betale til Greve Kommune pr. manglende nøglebrik.
I modsætning til tidligere kan du fortsætte med at bruge din nøglebrik med den kode du anvendte sidste sæson. Nøglesystemet bliver ikke nulstillet mere.
Første gang en udleveret nøglebrik anvendes:
Nøglebrikken skal kodes første gang den anvendes. Det gøres således:
Nøglen skal føres op foran den hvide registreringsboks, der er placeret ved døren.
(ved Skolevej)
Første gang man fører nøglen op foran boksen, vil man blive bedt om at angive
en kode på 4 cifre (denne kode vælger man selv), man bliver så bedt om at
bekræfte koden, og herefter er nøglen aktiveret.
Næste gang du skal ind, fører du nøglen op foran boksen, taster koden og døren
kan herefter åbnes,
Selv om døren står åben, når du går ind, skal du alligevel køre nøglen gennem systemet.
Ferie og lukkedage
Se hjemmesidens afsnit om lukkedage. Skolen kan disponerer over boldsalen andet formål, eksamen mv.
Spil på skolen
Afslutningsvis følger reglerne for spil på skolen, som bedes overholdt:
- Redskabsrummet skal være aflåst
- Nøglebrik udleveret af os, må kun benyttes til gymnastik lokalerne
- Brug kun indendørs fodtøj
- Bliver du ikke afløst på din bane, pakker du selv nettet sammen
- Husk at rydde op efter dig (fjerne fjerbolde m.m.)
- Tag værdisager med ind i salen.
- Det er ikke tilladt at ryge og drikke i omklædningsrummene
- Kommer der ingen efter dig (se også i den anden sal) bedes du lukke vinduer, slukke lys, sørge for at dørene ud til det fri fra Boldsalen er låst. Husk også at smække yderdøren (mod Skolevej) efter dig, når du går.
Parkering:
Parkering på Skolevej er ikke tilladt - Skolevej er en brandvej og kun kørsel for vejens beboere er tilladt.
Benyt venligst skolens afmærkede parkerings arealer.